Det narrative perspektiv bygger på en forståelse af, at fortællinger er den ramme vi bruger til at skabe mening i verden og forstå os selv på. Det er med andre ord, gennem fortællinger at vores handlinger får mening og betydning. Det er samtidig et perspektiv, der hævder, at vores fortællinger er bestemt af den kultur og den tid vi lever i. Dvs. at de normer og ideer, der eksisterer i vores samfund, bestemmer, hvad vi opfatter som rigtigt og forkert.
Dette perspektiv rummer også en forståelse af, at vi altid kan fortælle andre historier om os selv end de historier vi allerede har fortalt, og at der i de historier der ikke er blevet fortalt, ligger nye handlemuligheder og nye måder at forstå sig selv på.
Narrativ terapi i praksis
Mange mennesker, der søger terapi, har nogle meget negative historier om sig selv. Historier, der ofte får den effekt, at de føler sig forkerte og handlingslammede. I narrativ terapi vil man udfolde andre historier om personen end ’problemhistorierne’ for at få et mere nuanceret billede af, hvem de er. Samtidig er man optaget af at undersøge, hvordan de individuelle fortællinger hænger sammen med større kulturelle ideer/normer og undersøge hvordan disse ideer/normer stemmer overens med hvad personen selv giver værdi til.